English Print E-mail
Vejr i Frederikssund:    Delvis skyet    12°C    6 m/s. Delvis skyet

Information om grunduddannelse

Hvis du ønsker at tilmelde dig grunduddannelse efterfulgt af spring den efterfølgende lørdag, skal følgende punkter følges.

1. Send en mail til elev@nfk.dk med dit navn, din adresse, et telefon nummer du er til at træffe på, samt hvilken dato du ønsker at deltage i grunduddannelse. Find datoer i stævnekalenderen her.

(Eks. Peter Jensen.  Pilevej 7, 4430 Bumlekøbing.   44 94 56 38. Uge 9.)

2. Pengene (2500 kr.) skal indbetales på Reg. 3140 Konto nr. 3140147109, mærket med dit navn og kursusdato, senest mandag i den uge hvor du ønsker at deltage i grunduddannelse. Dvs. skal du på kursus torsdag i uge 31skal du senest indbetale mandag i uge 31, så vi har en mulighed for at nå at registrere din indbetaling inden torsdag. Hvis du ikke har indbetalt vil der ikke være mulighed for at deltage. kvittering for betaling skal medbringes til elevkurset.

Der kan ikke betales kontant på kursus dagen.

I prisen for grundkursus er inkluderet kontingent for indeværende kvartal i NFK.

Vigtig information

Grunduddannelsen foregår altid torsdag aften i ulige uger fra 17.45 til ca. 22.00. Flyprocedurer trænes den følgende lørdag kl. 9.00 og om vejret vil springes der samme dag mellem kl. 10.00 og 18.00. Du må påregne at sætte hele lørdagen af til dette da vejret er meget afgørende hvor hvornår der kan springes.

Fra den dag du har deltaget i grunduddannelse, må der højst gå 1 måned før det første spring tages, ellers skal du igennem et repetitions kursus (det koster ikke noget). Forsøg derfor at undlade at melde dig til grunduddannelse hvis du ved du skal ud og rejse eller noget lignende i den efterfølgende måned.


Har du deltaget i grunduddannelse men ikke ønsker at springe alligevel, vil der ikke være mulighed for at få refunderet dine penge.
Hvis du har skrevet til elev@nfk.dk med de relevante oplysninger og indbetalt pengene til tiden så er du også med på kurset. Du vil modtage en bekræftelse på din tilmelding.

På springdage (også kaldet stævne dage) vil der være mulighed for at købe mad og drikke i klubben.
Der er desværre ikke mulighed for noget at spise, den aften der afholdes grunduddannelse.

Spørgsmål

Er der noget du føler du mangler svar på, er du velkommen til at kontakte elevkoordinator John Christensen på telefon 22 38 03 62.

Handelsbetingelser Dankort